Undertiden maa den exakte Videnskab erklære saadanne, som Muligheder fremsatte Tanker for uopnaaelige Drømmebilleder. Gjennem flere Aarhundreder var det saaledes en Yndlingstanke for en stor del af Menneskeheden at fremstille et Perpetuum Mobile, at ville lave Guld af andre Metaller, at fremstille en Elixir hvorved man kunne forlænge Livet langt udover de sædvanlige Grænser; til alt dette svarer Nutidens Naturvidenskab - umuligt! Ved Fotografien er imidlertid den interessante Omstændighed, at Mænd, som stode paa Højdepunktet af deres Tids Videnskabelighed, udmærkede Forskere, udrustede og velbekjendte med alle de Hjælpemidler, som videnskaben kunde yde, havde forsøgt paa at frembringe et Billede; at frembringe Billedet lykkedes til en vis Grad, men at fastholde det, fæstne det med blivende Holdbarhed paa Papir, Lærred eller et andet Underlag, det erklærede de efter mange Forsøg for en Umulighed. At løse Opgaven blev forbeholdt Mænd, som ikke vare i Besiddelse af naturvidenskabelige Kundskaber, som maatte famle sig frem efter de stoffer, de skulde anvende, som ikke kjendte disse Stoffers kemiske Indvirkning paa hinanden, men som vare begavede med den Ihærdighed og den faste Tro paa Muligheden af at naa Maalet, der er egen for Opfindere.

Allerede de gamle Alkemister kjendte en kemisk Forbindelse, som nu efter at være smeltet og atter afkølet, har et hornagtigt Udseende og er som Horn at skjære i. Dette stof er hvidt, men paavirkes let af Sollyset, hvorved det antager en mørk Farve, der tilsidst bliver mørkeviolet, næsten sort. Den første, som man ved omtaler dette forhold, er Fabricius ab Aquapendente (berømt Anatom og Naturforsker, levede i Padua, født Aar 1537 død Aar 1619).
Imidlertid varede det længe, inden nogen fandt paa ar benytte dette forhold til at frembringe Tegninger ved Sollysets Hjælp. Iøvrigt skal det strax her bemærkes, at alle Sølvsalte paavirkes af Lyset om end i forskjellig grad..
En ganske mærkelig Antydning af den nuværende Fotografi finde vi i en Bog trykt i Cherbourg Aar 1760, som fører til Titel "La Giphantie", den er skrevet af en Mand ved Navn G. Tiphaine, af Bogstaverne i sit Navn dannede han Titlen paa Bogen; han beskriver i denne paa underholdende Maade sine Visioner, Anskuelser og Erfaringer.

"Under en Storm bliver Tiphaine en Dag ført til Elementaraandernes Palads, og af deres Overhoved indviet i deres Arbejder og Hemmeligheder. "Du ved", siger Aandernes Fyrste til ham, "at Lysstraalerne, som kastes tilbage fra de forskellige Legemer, give et Billede af disse Legemer paa alle glinsende Flader, f.Ex. i Øjet, i Vandet og i Spejle. Elementaraanderne have forsøgt at fixere disse flygtige Billeder. De have sammensat et meget fint Stof, som er særdeles klæbrigt og meget tilbøjeligt til at blive tørt og haardt; ved Hjælp af samme kan man i et Øjeblik danne et Billede. De overtrække et Stykke Lærred med dette Stof, og bringe dette foran den Gjenstand, de ville afbilde. Den første Virkning, der viser sig paa Lærredet, er den samme som i et Spejl, man ser paa det alle nærmere og fjernere Gjenstande, hvoraf Lyset kan kaste et Billede. Men hvad et Spejl ikke formaar, det kan Lærredet; ved det klæbrige Overtræk fastholder det Billederne. Dannelsen af disse Billeder er et Øjebliks Værk; man tager Lærredet strax bort og bringer det paa et mørkt Sted. En time senere er Overtrækket tørret, og man har et Billede, som er saa meget mere værdifuldt, som ingen Kunst kan gjengive den Sandhed, som findes deri, og Tiden ikke paa nogen Maade kan ødelægge det o.s.v." Tiphaine meddeler endel andre Enkeltheder om denne Proces, som Elementaraanderne have fortalt ham, og han henstiller til sin Tids Fysikers Skarpsind at forklare disse."

Franskmanden Jobard omtaler i "Histoire des nouvelles inventions" en fransk Oversættelse af en for over 300 Aar siden skreven tysk Bog, hvori der meget tydeligt tales om Fotografi. Bogen skal findes paa det kongelige Bibliothek i Berlin.
De første positive Forsøg paa at fremstille Billeder ved Hjælp af Klorsølv ere udførte af den berømte franske Fysiker Charles, Opfinderen af de efter ham som Charlierer benævnede Luftballoner. Charles var en stor Experimentator, han holdt offentlige Foredrag over Fysik ledsagede af Experimenter, som tiltrak ham en stor Tilhørerkreds; efter sine heldige Luftfarter fik han en bolig i Louvre Aar 1785, og her var det, at han for den kongelige Familie og en udvalgt Kreds foretog sine Experimenter med Klorsølvet. Han overtrak Papir eller Lærred med dette Stof, anbragte Klorsølvpapiret paa en Skærm eller Tavle i et mørkt Værelse, hvortil Dagslyset kun kunde faa Adgang gjennem en lille rund Aabning, der holdtes tillukket indtil Opstillingen til Experimentet var færdig. Derpaa anbragtes en Person saaledes mellem Skjærmen og Aabningen, at Skyggen af Vedkommendes Profil kastedes hen paa Klorsølvpapiret; naar Lyset da strømmede ind gjennem Aabningen, farvedes Klorsølvet omkring Skyggen mørkeviolet, og han fik saaledes en hvid Silhouette paa sort Grund.

Disse Forsøg vakte den Gang stor opsigt, men naar Billederne kom ud i Dagslyset blev det hele hurtigt sort. Charles forsøgte at "fixere" dem, som det kaldtes, det vil sige ved kemiske Opløsningsmidler at fjerne det Klorsølv, som Lyset ikke havde virket paa, men det lykkedes ham ikke at finde noget Middel hertil.
Den berømte svenske Apotheker Scheele samt Naturforskeren Sennebier havde vist, at man ved Hjælp af et Camera Obscura og Solmikroskopet kunde frembringe Billeder paa Klorsølvpapir, og de udmærkede engelske Naturfoskere Wedgwood og Humphry Davy optoge atter disse Forsøg, navnlig for at fremstille naturvidenskabelige Afbildninger.
De bestrøge Papir og Læder med fugtigt Klorsølv, lagde flade Gjenstande derpaa, t.Ex. Blade, Insektvinger, Glasmalerier, Silhouetter; det hele blev anbragt mellem to Glasplader og en kort Tid udsat for Sollyset, man fik derved et negativt Billede af Gjenstanden, d.v.s. de mørke Partier i denne vare gjengivne ved hvide Streger paa mørk Grund. Men efter kort Tids Forløb bleve ogsaa de hvide Streger, som dannede Billedet sværtede af Sollyset - Billedet forsvandt. Davy anstillede mange Forsøg for at finde en Methode til at gjøre Billedet holdbart, at fæste eller "fixere" det, som det kaldtes; dette skulde navlig ske ved et Stof, som kunde opløse det Klorsølv, der ikke var blevet paavirket af Sollyset, men et saadant Stof fandt Davy ikke, og Aar 1802 erklærede han Opgaven for uløselig. Derpaa hanfaldt disse Forsøg til Forglemmelsen.

Imidlertid levede i Frankrig en Mand, Joseph Nicéphore Niepce (født Aar 1765, død Aar 1833), som ved det Tilfælde havde iagttaget den Virkning, Sollyset udøvede paa et helt andet Legeme end Klorsølv, hvorefter han begyndte at arbejde paa at fremstille et Billede efter Naturen tegnet ved Sollyset. Niepce havde været Officer, men levede et stille Liv paa Landeti sin Fødeby Chalon sur Saone; han var i Besiddelse af en lille Formue, og den og hele sit øvrige Liv ofrede han paa sine Experimenter, som han begyndte i Aaret 1813.